Hvordan skriver jeg de bedste SEO tekster?

Du kender det sikkert i forvejen, når du sidder med en bunke jobansøgninger eller når du skal vælge grøntsager i supermarkedet.

Der er mange varianter af samme produkt, så hvad afgør dit valg?

Det er den samme situation kunder står i, når de skal vælge et produkt, som du tilbyder. Der er sikkert flere konkurrenter på markedet, som også kan hjælpe kunden - derfor er du nødt til at arbejde med, hvorfor de skal kigge i din retning. En af måderne du kan arbejde med, at komme i kunders synsfelt er gennem SEO tekster.

De bedste SEO tekster skrives først til dine kunder og derefter til Google

SEO tekster er ikke per definition gode, hvis du blot nævner et bestemt søgeord nogle gange. Mindst lige så væsentligt er det, at du får stillet og svaret på de spørgsmål dine potentielle kunder måtte have, eller at du tager fat i problemstillinger/debatter om dit produkt eller serviceydelse.

Der er ikke decideret en facitliste for, hvordan man skriver den bedste SEO tekst, men du kan hente inspiration ved at gå analytisk til værks. Brug gerne værktøjer som Google Keyword Planner eller Keywordtool under din tekstforfatning - de kan hjælpe dig til at finde relevante emner og spørgsmål at besvare.

Hjælper det at skrive det samme søgeord mange gange?

Det er vigtigt at variere dit ordforråd løbende i din tekstforfatning. Hvis du f.eks.nævner det samme ord for mange gange, kan det blive blacklistet hos Google, da det lugter af, at man ”kunstigt” forsøger at fokusere på ét ord ved at gentage det.

Forsøg at drage paralleller til andre emner, som relaterer sig til det emne, du ønsker at fokusere på. Er du fx psykolog og specialiserer dig inden for angst, så kan du beskrive de forskellige typer af angst, som kan forekomme - eksamensangst, panikangst, præstationsangst eller social angst.

Du kan også skrive om andre emner, som kan relateres eller føre hen til din niche. I eksemplet med en psykolog kunne relaterede emner være stress, lavt selvværd eller andre tendenser, som kunne fremprovokere angst.

BONUSINFO: Det er et stort plus, hvis du internt på din hjemmeside linker til de emner du beskriver i dine SEO tekster. Det hjælper både modtageren, da der kan være relevant læsestof, som modtageren kan fordybe sig i. Den interne linkbuilding er samtidig med til at forstærke din content, ved at skabe en sammenhæng, som gør det mere interessant for modtageren at være på din side.

Optimer SEO titler og meta beskrivelser

Har du lagt mærke til, hvad der kommer frem på Google, når man søger på forskellige emner, som din virksomhed tilbyder?

Det er ret væsentligt, at det som kommer frem er noget som er catchy og fanger modtagerens opmærksomhed. Det er ligeså vigtigt, at det har den rette relevans, for at du tiltrækker de rette potentielle kunder til din hjemmeside. Søger du f.eks. efter råd om angst, så forventer brugeren at ordet eller løsningen indgår i titlen og uddybes i meta beskrivelsen.

Meta beskrivelser er den tekst, som står under titlen i den boks, der kommer frem, når du søger på Google. Du er oftest i hård konkurrence, så derfor skal din titel og meta beskrivelse være lige netop den, som fanger den potentielle kunde/læser mest.

Sørg for at dine SEO titler og meta beskrivelser opfylder nedenstående:
• Søgeordet fremgår naturligt i din sætning

• Teksten skal være nem at forstå og læse

• Teksten refererer til hvad kunden søger efter
Prøv Google Search Console

Vidste du at Google faktisk giver dig et værktøj til at opnå de bedst mulige placeringer på Google? I Google Search Console kan du bl.a. følge dine placeringer på Google, finde statistikker for din udvikling på søgeord m.m. Det vil sige, at du kan se præcist, hvor mange søgninger der er på hvert enkelt søgeord, samt den udviklingen der har været på din side.

Et af de pejlinger vi klart synes om er, at du kan se, hvor mange der faktisk ser dine titler/meta beskrivelser.

Det ekstra plus der er i Google Search Console er, at du ikke kun kan se, hvor mange der klikker på den, men også alle dem som IKKE gør!

På denne måde kan du arbejde med forskellige beskrivelser, for at opnå de bedst mulige resultater. De fleste skriver oftest kun SEo titler og meta beskrivelser én gang (efter hvad de TROR giver bedst mening), men får hverken dem ændret eller kontrolleret efterfølgende. Ved at benytte dig af denne information fra Google Search Console, får du både fulgt op på dine resultater, og optimeret effekten af dine meta beskrivelser og SEO-titler. Det skulle i sidste ende gerne give dig mere trafik på din hjemmeside, og i bedste fald flere kunder.